v/Meike Leonhardt Hansen
Jeg er uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør og muskelterapeut og har vundet bronze ved DM i Massage i kategorien Freestyle.
I mine behandlinger arbejder jeg med både kroppen, roen og nærværet. Jeg lægger vægt på, at der er tid til at lande, og at behandlingen tilpasses den enkelte frem for at følge en fast skabelon.
Fysiurgisk massage kan være relevant, hvis du oplever spændinger, ømhed eller trætte muskler, mens mine mere sanselige og energibaserede behandlinger har fokus på flow, kropsbevidsthed og dyb afslapning.
For mig handler en god behandling om tryghed, respekt og tydelig kommunikation. Vi taler altid kort sammen inden behandlingen, så jeg ved, hvad du ønsker, og hvad jeg skal være opmærksom på.
Jeg arbejder i rolige rammer, hvor der er plads til både stilhed, nærvær og det tempo, der passer til dig.